Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/dit2hjem.dk/public_html/wp-content/plugins/kensington-functionality/meta-box.php on line 715
The Oakhill – Dit 2. hjem

The Oakhill

Eksklusivt luksusprojekt med overdådige lejligheder, midt i fredet naturområde

Ingen hoteller, ingen turister, ingen støj – bare ferie, natur, udsigt, sol og varme.

Fuldstændig uspoleret natur omgiver projektet og Sierra de las Nieces har et af Marbellas eneste fredede naturområder. Og midt i området, finder man The Oakhill.

I mange år har La Mairena-området været et eftertragtet og eksklusivt område, hvor de mere velstillede købere har haft deres sommerresidenser. Området er et attraktivt område for flere offentlige personer som sætter pris på privatheden, roen og freden.

Nu har du muligheden for at erhverve dig en af de eksklusive boliger i projektet. Kvaliteten, stilen og beliggenhed findes ikke i lignende projekter, og The Oakhill tilbyder virkelig noget for pengene.

Eksklusivitet og livsnyderi i højsædet

På The Oakhill er der ansat et værtspar. Værtsparret er ansat til at varetage alle de ting, du måtte ønske og har brug for, for at din ferie bliver så nem som muligt. De tilbyder alt fra klargøring af din lejlighed inden du kommer, transfer fra lufthaven, nøgleservice, og de kan assistere med udlejning.

De kan desuden bistå med at arrangere private arrangementer, tilmelding til yoga eller personlig træner, servere drinks ved poolen, sprogundervisning, fylde køleskabet inden din ankomst, og sørger naturligvis for, at der er rent og pænt i hele komplekset, hele tiden. Du skal derfor kun bestille din flybillet, og så ordner de resten.

Midt i naturen men tæt på alle faciliteter

The Oakhill er beliggende midt i den smukkeste andalusiske natur for foden af “Sierra de Las Nieves” bjergene i La Mairena nær Marbella, hvilket gør projektet eksklusivt og meget privat. Du står op om morgenen og lytter til fuglekvidder og er væk fra hverdagens stress og jag, dog stadigvæk kun ca. 12 minutters kørsel fra pragtfulde sandstrande, golfbaner og de lokale byer.

Udsigten til det fantastiske naturområde er imponerende og hvis du er til vandring og store naturoplevelser i det fri, finders der imponerende ruter, der leder dig ud i det imponerende naturområde ved Andalusian. Er du mere til løb og cykling er der ligeledes mange muligheder for at udforske både området men også egne talenter.  

Eksklusiv ferie på egne præmisser

De 10 huse er alle opgraderet til højeste kvalitet og der er ikke gået på kompromis med materialevalget. Der er lagt vægt på, at boligen skal have en funktionel indretning, eksklusivt udtryk og indbyde til lange ferier – år efter år.

Frihed til at vælge egen stil og stand er åben og selvom flere af lejlighederne står klar, er der stadig lejligheder med mulighed for at sætte dit eget præg på indretningen. Alle boligerne er placeret, så de har mest muligt privatliv og så du kan nyde udsigten over den storslåede natur.

Stuelejlighed eller penthouse - valget er dit

I stueetagerne findes der 2 typer lejligheder – en 2-værelses lejlighed – og en 3-værelses lejlighed. Til begge lejlighedstyper er en stor lækker terrasse og en hyggelig have. Nogle har valgt her at etablere en privat pool, andre et spabad, og andre et overdækket loungeområde.

Du har komplet valgfrihed, da du har eneret over din have. Du kan nyde freden og roen uden at skulle dele oplevelsen med de øvrige beboere.

Penthouselejlighederne er i 2 etager, således at du har dine opholdsrum på 1. salen og øverst oppe en stor tagterrasse. Penthouselejligheder fås i henholdsvis 2- og 3-værelses lejligheder.

Indretningen er enkel og stilren og fælles for alle lejlighederne er, at der er pejs i dem alle, så du i de lidt køligere måneder, kan hygge med ild i pejsen.

Beliggenhed tæt ved Marbella, Elvira og Malaga

Elviria – er nærmeste by og ligger ca. 10 minutters kørsel fra The Oakhill. Her finder du et shoppingområde med butikker og et stort udvalg af restauranterDer ligger i alt 5 hoteller i området og heraf er 3 af dem 5-stjernede (Mariott, Don Carlos og Vincci) I Elvira finder man flere Internationale anderkendte skoler (The German Hoffmann Collegae og Ecos, samt Engelsk internationalt College)

Det største indkøbscenter på Costa del Sol, La Canada, med over 150 butikker, ligger kun 11 km fra Elviria. Det luksuriøse og attraktive strandområde Nikki Beach ligger også lige ved Elvira og byder på alt fra hvide sandstrande, barer, restauranter og et væld af aktiviteter og arrangementer både til vands og til lands.

Er du til den mere aktive ferie, ligger Hofsäss Tennis Academy kun 2 minutter væk fra Oakhill. Nærmeste golfklub – La Cala Golf Hotel og Spa nås på 5 minutter og kun 10 minutter væk findes det eksklusive Santa Maria Golf og Country Club.

 

Det helt unikke klima i området gør, at der året rundt er en behagelig temperatur. Om vinteren kan du tage på solferie, og samtidig tage en dag eller 2 til det attraktive skiområde Sierra Nevada, som ligger godt 2 timers kørsel fra resortet.

Marbella, som uden tvivl er en af Costa Del Sols mest besøgte strandpromenader, som kendetegnes ved de hvide strande, de mange shopping- og restaurantområder og ikke mindst det eksklusive område Purto Benus ligger 25 minutters kørsel væk.

Selvom Marbella er meget engelskorienteret, og man rent faktisk kan klare sig helt uden at tale spansk, så er Marbella stadig en spansk by. Her bor mange spaniere, og man er ikke i tvivl, hvis man går gennem de små hyggelige gader i den gamle bydel uden for turistsæsonen. 

Lejlighederne

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om de fantastiske lejligheder i The Oakhill, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Heidi Strandstoft
Ejendomsmægler MDE
60 15 20 20
heidi@dit2hjem.dk