Finansiering
Du har 4 muligheder for finansiering af din udenlandske bolig. Herunder har vi opremset mulighederne og fordele og ulemper og taget udgangspunkt i det spanske marked.
Køb kontant
Hvis du køber din bolig kontant, har du ikke mulighed for at modregne renter i skatten af lejeindtægt m.v. I Spanien er de vilde med kontanthandler og du vil måske have en fordel ved sælger i forhandlingsprocessen, såfremt der er tale om en kontanthandel.
Du skal være særlig opmærksom på at der kan være arveregler, hvor der vil blive tale om skat, såfremt ejendommen er gældsfri ved dødsfald.
Lån igennem din danske bank
I teorien er det jf. Spanske regler det samme som en kontanthandel, da der ikke er en spansk bank der taget gæld i ejendommen, og dermed vil ejendommen være gældsfri.
Du kan spare penge på dine bidragssatser, da det er billigere at finansiere igennem din danske bolig, hvis du har noget friværdi at gøre med. Til gengæld har du ikke mulighed for at modregne renteudgifter i din lejeindtægt, ligesom der vil være arveafgift hvis du overstiger 1.000.000 EUR i værdi ved dødsfald.
Lån igennem en spansk bank
Der findes massere af spanske banker, som gerne finansiere din bolig i Spanien – det kan være lidt af en jungle og hvis du overvejer denne løsning, anbefaler vi at du får en dansktalende rådgiver og en dansktalende lokaladvokat til at gennemgå alle lånedokumenter inden du underskriver.
Du kommer ikke udenom en spansk bank, da det er en nødvendighed for at have en bolig i Spanien
Lån igennem Nykredit International
Det er et godt udgangspunkt at Nykredit vil finansiere boligen, det er et blåstempel som vi læner os op ad, da Nykredit har fingeren på pulsen om hvor der sælges boliger, hvilke mæglere man ikke skal købe af osv.
Du kan låne op til 80% af boligens værdi i Nykredit International – du skal være opmærksom på at boligens værdi først fastsættes efter underskrift af købsaftale, da det er en spansk vurderingsmand som kommer ud og kreditvurdere.
Fordelene ved at låne i Spanien er mange. Nykredit har taget det danske realkreditlån som vi kender det og taget det med til Spanien, hvor du vil have en finasieret handel, og dermed kan du trække dine renteudgifter fra i Spanien og slippe lidt billigere i skat på udlejning.
Få gerne flere tilbud
Vi anbefaler at hvis du overvejer at købe bolig i udlandet, at du minimum tager 2 tilbud på finansiering. Din egen bank er et godt udgangspunkt, men tjek også om du kan få boligen finansieret igennem Nykredit og hvilken forskel der er på udgifterne.
Spanien er ikke som i Danmark, hvor man bare lægger lån om hvis man lige vil noget andet – der er rigtig mange omkostninger forbundet med at lægge lån om i Spanien, så det er vigtigt du vælger rigtigt første gang. Giv os et kald så vi kan fortælle dig lidt mere om mulighederne for finansiering.
